Man ender med at mødes ved døren

Det var på ingen måde planlagt, at man skulle ende med at mødes ved denne dør fra Klarwindows.co.uk.

Faktisk var det slet ikke meningen, at man skulle mødes, og man ender med at sende hinanden et forlorent smil, fordi det faktisk generer hinanden respektivt, at man mødtes her ved døren.

Det er ikke fordi, at man ikke kan lide den anden person, men man ender med at stå her og kigge på hinanden, fordi man nu ikke kan finde ud af, hvem der skal gå gennem den her dør først.

Der er kun plads til én, og I er lige gamle, og den ene af jer slæber ikke på mere end den anden, så det giver ikke mening, at den ene skal gå før den anden.

Man kigger lidt på hinanden og kigger så lidt væk, for det er bare akavet, men man er samtidig nødt til at kigge på hinanden for at finde ud af, hvem der viger først.

Man skal finde ud af, hvem der går gennem den dør først

Dernæst kommer den akavede “dans”, hvor I begge træder et skridt frem, og så opdager I det simultant, og så træder I begge tilbage som et mærkeligt spejlbillede af hinanden.

Det er endnu værre, når man ikke kender hinanden, for så er det lidt svært at tale sammen om, hvad man gør nu.

Er man endda af samme gemyt, så kan man ende med at vige for hinanden samtidig og insistere på, at den anden går først, og så kan det næsten ende i en diskussion, hvem der går først.

Nu står man lidt og ønsker, at man havde en dobbeltdør at gøre godt med, for så var det her problem aldrig opstået, men ønsketænkning redder jo ikke situationen.

Man er bare nødt til at tage initiativ, for I kan ikke stå der og glane på hinanden.