Gode råd til førstegangskøberen

12 March 2018
Camilla Skøtt

editorial

Det er snart 4 år siden, vi købte vores hus (det første af slagsen), og det med at være husejer, det kan klart anbefales. Gennem alle årene har flere af jer spurgt ind til boligkøb som førstegangskøbere, og efterspurgt gode råd. Jeg har altid forsøgt at finde tid til at give mine helt egne, personlige råd videre, men for at spare lidt tid har jeg nu besluttet at samle dem her.

Pluk ud af det, der passer til jeres situation og lad jer endelig inspirere til at købe hus. Det er så skønt!

Mine råd til førstegangskøbere:

1. Vær realistisk. Både i forhold til ønsker og økonomi. Det er ikke fedt at sidde i en stor, fed bolig, hvis man kun har råd til at købe havregryn efterfølgende.

2. Apropos det med havregrynene. Få jer en grundig snak om, hvor dyrt I vil sidde om måneden. Hvor mange penge har I brug for at have til jer selv? For én ting er, hvad banken kræver – en anden ting er, hvad I har brug for.

3. Giv jer god tid. Det tager tid at finde det helt rigtige hjem, og der er ingen grund til at forhaste sig. Drømmeboligen skal nok dukke op.

4. Se huset flere gange. Hvis der ikke ligefrem står flere købere og ånder jer i nakken, så brug lidt tid på at se huset flere gange – og gerne på forskellige tidspunkter af døgnet. 

5. Tag en byggesagkyndig med på råd. Det virker som mange penge nu og her, men det er jeres sikkerhed for, at I ved, hvad I går ind til, når I køber en bolig med dertilhørende tilstandsrapport.

6. Husk at ejendomsmægleren er sælgers mand. Hans job er at få flest mulige penge til sælger. Brug derfor altid en boligadvokat (vi brugte eBoligadvokat.dk/boligadvokat-priser), så I har en rådgiver på holdet, der kæmper for bedst mulige vilkår for jer.

More articles