Hvordan kan jeg genkende angst symptomer?

14 October 2019
Astrid Pedersen

editorial

Går du rundt med en mistanke om, at du lider af angst, bør du lytte til din krop. Det er nemlig den, der reagerer allermest umiddelbart med symptomer, når angsten har fat i dig. Er du præget af uro i kroppen i forbindelse med de bekymringer, som befolker dit sind fra morgen til aften, og føler du, at disse bekymringer hæmmer dig i din daglige udfoldelse, er der en vis sandsynlighed for at du lider af generaliseret angst. Er dette tilfældet, vil du opleve, at du har svært ved at slippe de tanker, som kredser om sygdom, død, og andre katastrofer, som kunne risikere at tilstøde dig eller dine nærmeste. Tankerne trænger sig på uanset hvor du er eller hvilken situation du befinder dig i.

Generaliseret angst kan til alt held behandles med terapi, således at den ikke får lov til at styre din hverdag. Det samme gælder for panikangst, som i modsætning til generaliseret angst rammer i bølger, når du lider af panikangst, vil du ikke opleve angsten på helt samme måde, som hvis du har generaliseret angst. Du kan risikere at blive ramt af en voldsom følelse af panik og rædsel uden nogen anledning eller trigger. Og dette kan godt være rigtig invaliderende i sig selv, idet du så vil gå og være bange for hvornår og hvor det næste anfald mon rammer.

Ved social angst kan alene tanken om at skulle til en tæt pakket middag eller reception tage pusten for dig, og du sveder koldsved, når det går op for dig, at du samtidig forventes at skulle forholde dig til samtlige deltagere. Du vil opleve, at du i høj grad gør alt hvad du kan for at undgå denne type situation.

Slip angsten med en effektiv angst behandling

Oplever du disse angst symptomer, vil du kunne få glæde af en angst behandling hos en specialist. Læs mere om psykoterapeut Kim Liljehult på angstekspert.dk

More articles