Sådan vasker du dit lakgulv korrekt

03 March 2022
Emilie Jacobsen

editorial

Når du har et lakeret gulv, er du selvfølgelig interesseret i at passe så godt på det som muligt, så du ikke lige foreløbig skal ud i, at det skal slibes igen. Men hvordan passer du så lige på dit gulv? Det gør du på mange måder, blandt andet ved at vaske det på den rette måde. 

Her kommer vi ind på, hvordan du kan vaske det på den helt rigtige måde, så det slider mindst muligt på gulvet. Vi er blevet inspireret til artiklen af firmaet gulvkanonen.dk. De har stået for gulvslibning og gulvafhøvling i tusindvis af danske boliger. De ved derfor lige præcis, hvordan et lakeret gulv skal vaskes korrekt. 

Det er ikke svært at vaske et lakeret gulv korrekt, og det er ikke nogle særlige ting, du skal bruge til det. Du skal bare have en ren moppe, en spand, natur laksæbe og varmt vand. Det er faktisk det hele, og det er jo rimelig nemt for dig at skaffe det. 

gulvafslibning på Sjælland

Sådan gør du

Start med at ryste dunken med sæbe, så det bliver blandet godt. Derefter hælder du sæbe op i vandet. Du kan se, hvor meget sæbe du skal bruge på beholderen. Der er ingen grund til, at du bruger mere sæbe, end de anbefaler. Det bliver dit gulv ikke mere rent af. 

Derefter dypper du moppen i vandet og vrider moppen op, så den kun er let våd. Nu kan du gå i gang med at vaske gulvet. Du bør altid vaske med årene. Det giver både det pæneste resultat og beskytter dit trægulv mest muligt. 

Har du to spande, er det en god ide, at du har en med rent sæbevand og en med bare vand. Den med vand i, kan du dyppe moppen i, når den er beskidt. Dermed bliver dit sæbevand ikke beskidt, når du dypper moppen i den og fortsætter dit arbejde. 

More articles